Unge i udsatte boligområder har brug for omsorgsfulde og socialt understøttende fællesskaber – Københavns Universitet

Holdspil og Sundhed > Presse > Pressemeddelelser > Unge i udsatte boligom...

25. juni 2018

Unge i udsatte boligområder har brug for omsorgsfulde og socialt understøttende fællesskaber

Unge i udsatte boligområder

Et projekt på Nørrebro har vist, at medlemskab i en forening styrker børn og unge i udsatte boligområder. De klarer sig bedre socialt og i skolen. Derfor er det vigtigt at skabe bæredygtige tilbud, som ikke alene styrker den enkelte - men også lokalområdet. Det var konklusionen fra Knud Ryoms ph.d.- afhandling fra 2017. Afhandlingen gav anledning til konferencen: Unge i udsatte boligområder - betydningen af foreninger, frivillighed og fællesskab, som lige er blevet afholdt på Københavns Universitet. 

Ph.d. Knud Ryom og professor Reinhard Stelter stod sammen med Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet bag konferencen om unge i udsatte boligområder, som tog afsæt i projektet: Unge, holdspil og medborgerskab. Foto: Bo Kousgaard. 

Udsatte boligområder er ofte udskældte og fremhæves negativt i den offentlige debat  Det mener Knud Ryom, der, som en del af Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns universitet, skrev en ph.d.- afhandling om  unge mennesker, der bor og har deres daglige liv i de udsatte områder. Han mener, at mediedebatten bliver mere og mere skinger:

"Samfundet synes blind for de succeshistorier, som faktisk også præger hverdagen i mange udsatte boligområder. Jeg kunne ønske mig løsninger af  mere menneskelig karakter. Vi skal fokusere på, hvad der skal til for at løfte dette område på en bæredygtig måde. Lad os i fællesskab finde ud af, hvordan vi bedst kan imødegå udfordringerne", siger Knud Ryom. 

På baggrund af konferencen: Unge i udsatte boligområder - betydningen af foreninger, frivillighed og fællesskab har Knud Ryom og professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Reinhard Stelter, sammen med deltagerne på konferencen, udarbejdet en række anbefalinger til beslutningstagere og organisationer, som har mulighed for at skabe positive fællesskaber for de unge.

"Samfundet bør lægge vægt på at fremme medborgerskabet gennem reel engagement i inklusion af udsatte unge i idrætsfællesskaber. Det kræver tålmodighed og insisteren på at acceptere forskellighed og fejl", fastslår Knud Ryom. 

Flemming Jensen som er formand for fodboldklubben Nørrebro United deltog i konferencen og har været en del af projektet: Unge, holdspil og medborgerskab - bakker op. Han mener, at det frivillige foreningsliv har et stort potentiale:

"Jeg er utrolig glad for, at det frivillige foreningslivs potentiale bliver set og anerkendt for udvikling af den sociale kapital i Danmark og sammenhængskraften i samfundet, herunder i forhold til integration og social mobilitet. Det kan i fremtiden få en stor positiv  betydning for udviklingen af velfærdsstaten i Danmark og for sammenhængskraften." 

På baggrund af konferencen Unge i udsatte boligområder - betydningen af foreninger, frivillighed og fællesskab, anbefales følgende til beslutningstagere og organisationer:

  • At udvikle rammer for brede indsatser med flere involverede aktører, der er forankret i lokalmiljøet og med stærk opbakning herfra.
  • Sådanne fællesskaber bør være af blivende og forpligtende karakter, så der sikres en bæredygtig udvikling ikke kun for den enkelte, men for hele lokalområdet.
  • Inddragelse af sociale aspekter i indsatser hvor de unge i højere grad kan føle sig som en del af positive fællesskaber i lokalområdet.
  • Involvering af de unge i idrætsfællesskaber (eksempelvis idrætsforeninger, såsom fodboldklubber) og større fællesskaber, som bl.a. kan påvirke psykologiske og sociale faktorer såsom selvtillid og identitet, samt relationer til kammerater, forældre og trænere.
  • Involvering af de unge i små fællesskaber (fx via mentoring/coaching), orienteret omkring personlig udvikling, som kan være med til at styrke de unges selvværd og identitet i grænselandet mellem deres egen kulturelle baggrund og deres liv i Danmark.
  • Disse fællesskaber bør bygges op om et miljø der understøtter selvbestemmelse, har fokus på mestring, er omsorgsfuldt og socialt understøttende.
  • Systematisk og målrettet videreuddannelse af lærere, trænere og andet fagpersonale i udsatte boligområder i udvikling af disse kompetencer kan give mulighed for at skabe positive og motiverende miljøer for unge i udsatte boligområder.
  • Betydningsfulde voksne er vigtige for de unge i både små og store fællesskaber. Sådanne voksne er præget af en ydmyg tilgang, de stiller sig til rådighed og agerer som med-mennesker. De unge lærer at dele, også svære emner, og bliver ansporet til at tage vare på deres eget liv på nye måder.
  • Endvidere er det vigtigt at tage højde for og rumme unges forskelligartede baggrunde og forudsætninger, for at fremme social inklusion og oplevelsen af at høre til.
  • Helhedsorienterede indsatser på skoler, aktivitetsfremmende fysiske omgivelser og sociale idrætsfællesskaber i udsatte boligområder er effektive strategier for at få adgang til og øge fysisk aktivitet for udsatte unge.