03. april 2019

Kommune, foreninger og den stærke sundhedsbro

Brobygning

Idræt – og ikke mindst holdspil – gavner både den fysiske, mentale og sociale sundhed. Det er et kendt og veldokumenteret faktum, og foreningsidrætten har som arena for fysisk aktivitet altid bidraget til folkesundheden på indirekte vis. Efterhånden som der i befolkningen generelt er kommet et øget fokus på fysisk aktivitet i relation til sundhed, er samarbejdet mellem kommuner og foreninger om målrettede indsatser desuden blevet genstand for en støt stigende sundhedspolitik interesse.

Seje holdspillere i Jægersborg Boldklub, hvor kommune og forening samarbejder om et hold for mænd 60+. Foto: Morten Bolvinkel

OBS: Hør podcast og se video længere nede i artiklen.

For eksempel er foreningsidrættens potentiale nævnt i regeringsgrundlaget og helt aktuelt mødtes regeringen, DIF og DGI med en lang række idrætsaktører og interessenter fra hele Danmark til et topmøde i København den 3. april. Et møde som Københavns Universitet også deltog i, og som blandt andet handlede om netop sundhedsforebyggelse i foreningsregi.

”Fysisk aktivitet er essentielt for at bevare et godt helbred og det fremmer trivsel. I foreninger etableres der fællesskaber, som skaber fastholdels. Specielt, hvis de tilbyder holdspil tilpasset deltagernes formåen”, siger Jens Bangsbo, som er forsker og leder af Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet.  

Frivillighed og samfundsansvar

Mens nogle foreninger har både lyst og ressourcer til at indgå et samarbejde med kommunen om konkrete aktiviteter og indsatser for forskellige målgrupper, er andre mere skeptiske. Det fremgår af ’Foreningsundersøgelsen 2016’, som Syddansk Universitet har lavet blandt 3000 foreninger i fem kommuner.

Her svarer knap 25% af foreningerne, at et samarbejde ikke er relevant for dem - og næsten 14% svarer, at det ikke har nogen betydning. Nogle foreninger mener ganske enkelt ikke, at det er deres grundlæggende formål og ansvar at samarbejde med kommunen om sociale og sundhedsrelaterede indsatser, da de har nok at gøre med egne medlemmer, mål og projekter.

Så hvilke krav og forventninger til medansvar kan myndighederne overhovedet have til det civile samfund og foreningerne, når det kommer til de sociale og sundhedsrelaterede indsatser? 

”Det er vel grundlæggende heller ikke foreningernes opgave, selvom de får et stort offentligt tilskud. Men ved at appellere til borgere, der ikke normalt kommer i foreningerne, er der mulighed for at tiltrække flere medlemmer, som også på sigt vil styrke foreningerne ved at tage del i de fælles aktiviteter. Vores erfaring er, at det drejer sig om at motivere nogle få personer i foreningerne”, siger Jens Bangsbo og fortsætter:

”Center for Holdspil og Sundhed har haft succes med at tilbyde foreningerne nogle enkle løsninger til at tiltrække borgere med særlige udfordringer såsom diabetes og hjertekarsygdomme. Initiativerne er så blevet koblet til kommunen, så medarbejdere i kommunen kan være med til at rekruttere, annoncere og sørge for, at der er faciliteter til rådighed. Det er en win-win-situation, fordi borgerne forbedrer deres helbred og trivsel samtidig med, at de fastholdes i fysisk aktivitet i foreningerne uden at koste kommunerne en krone.”

Den gode synergi på tværs

For kommunerne gælder det naturligvis om at identificere de foreninger, der har lyst og ressourcer til at samarbejde og løfte konkrete initiativer - og der er allerede mange gode eksempler på foreninger, der tager et ekstra socialt og sundhedsfremmende ansvar.

Et godt eksempel på det er Gentofte Kommune, som sidste år tog kontakt til Jægersborg Boldklub med henblik på et tilbud for mænd over 60 år. Her blev også den lokale Diabetes- og Hjerteforening hægtet på, og DBU og ’Bevæg Dig For Livet’-kampagnen finansierede en fodboldtræner, mens Center for Holdspil og Sundhed understøttede projektet ved at teste de ældre herrers fysik undervejs i forløbet. 

Det var Rune Larsen, der er projektmedarbejder i Gentofte Kommunes fritidsafdeling, som satte initiativet i søen:  

 

"Vi havde fra kommunens side et ønske om at få endnu flere borgere over 60 år til at være fysisk aktive. Tilpassede holdspil som fodboldfitness kan noget særligt, og vi har både fået fat i borgere, der stort set aldrig har rørt en bold og dem, der ikke har spillet i mange år. De nyder ganske enkelt at motionere med lidt boldspil hver tirsdag, og så får de også en masse ud af det rent socialt," siger Rune Larsen og fortsætter:

”For at få projektet til at lykkes har det været vigtigt at sætte en masse interesserede aktører og frivillige ildsjæle sammen, så der kunne opstå noget synergi på tværs. Og for os som kommune, har det være vigtigt at holde fast og følge op på projektet, hjælpe med annoncering og andre ting, så det med tiden kunne forankre sig. Og det har de andre involverede aktørers indsats jo også bidraget til, at det faktisk er blevet nu.”      

Vi vil gerne give noget tilbage

Formanden for Jægersborg Boldklub, Kurt Bagge-Hansen, var hurtigt med på idéen om et hold for aldersgruppen 60+. Han meldte sig sågar som træner og står nu for et program med opvarmning, fodbold og udstrækning hver tirsdag formiddag.
"Det var bare et godt initiativ og et fint nyt tilbud om både at have det sjovt og få motion. Også til at få fat i de mænd, der sidder alene derhjemme. Det er da et ansvar, vi som klub gerne tager. Både for medlemmernes skyld og for at give noget tilbage til kommunen, som støtter os med gode faciliteter og andre ting” fortæller Kurt Bagge-Hansen, der ikke er bleg for at udråbe aktiviteten som en stor succes:

"I starten kom der ikke så mange, men så blev der annonceret lidt og rygtet gik fra mund til mund. Nu er vi i omegnen af 25 mand på holdet, og vi spiller hele året både inde og ude. Vi spiller også kampe mod andre hold på 60+ og har stor glæde af det fysisk og ikke mindst rent socialt," fortæller formanden, der er en af de uvurderlige ildsjæle, som også står for både handicapidræt og træning af holdet ”soccermoms” i Jægersborg Boldklub.


Jens Bangsbo mener, at Jægersborg Boldklub har fat i noget af det rigtige:

"I fremtiden kan sådanne løsninger og aktiviteter enkelt implementeres i kommunerne. Også fordi mange af de 'nye aktive' selv tager del i organiseringen, og i mange tilfælde bliver de selvstyrende. Der er ofte initiativrige personer blandt dem, som gerne vil påtage sig organiseringen. Det har vi mange gode eksempler på fra vores arbejde i Center for Holdspil og Sundhed – blandt andet fra Nordfyns Kommune, som er en af vores holdspilskommuner.”    


Podcast: Til Floorball i svømmeklubben


Også mange andre foreninger tager et socialt og sundhedsmæssigt ansvar og opretter hold for specifikke målgrupper. For eksempel Svømmeklubben KVIK i Kastrup, som har tænkt ud af bassinet og startet et floorballhold. Hør podcasten om klubbens initiativ her: