14. november 2018

Netværksmøde om inkluderende holdspil i skolen var velbesøgt

Netværksmøde om inkluderende holdspil

Center for Holdspil og Sundhed mødte igen en fyldt sal til det seneste netværksmøde under overskriften: Inkluderende holdspil i skolen – muligheder, effekter og barrierer". Mere end 50 deltagere trodsede regnen og mødte op for at få inspiration, viden og for at debattere, hvordan holdspil i skolen kan gøres endnu mere inkluderende. Dagen bød på oplæg fra centrets rådgivere og forskere samt dejlig debativer hos deltagerne.

Jesper Lundbye-Jensen fortæller om forskningsprojektet Spil bolden. Fotio: Heidi Pagaard

Laila Ottesen bød en fuld sal velkommen, før eftermiddagen blev skudt i gang med pointer fra forskningsprojektet Spil bolden. forsker Jesper Lundbye Jensen  gennemgik de foreløbige resultater af projektet, som undersøger effekter af øget bevægelse - i form af inkluderende holdspil. Studiet ser blandt andet på, hvordan bevægelsespraksis kan fremmes lokalt på de involverede skoler og  vurderer elevernes trivsel, motivation for bevægelse samt undersøger effekter på motoriske og kognitive funktioner. Derudover har projektet et implementeringsperspektiv.

Trivsel, motivation og fairplay i praksis

Lektor Glen Nielsen kom med sine forskningsbaserede perspektiver på, hvordan man kan fremme trivsel og motivation gennem holdspil. Han kom blandt andet ind på, hvordan holdspillets sociale fordele kan udnyttes til at fremme trivsel, motivation og sociale færdigheder, men, at det modsatte også kan være tilfældet, hvis organiseringen og pædagogikken omkring holdspillet ikke gribes rigtigt an. Her fremhævede han især vigtigheden af et fokus på mestring og opgaveløsning (fremfor alene intern konkurrence) samt en ikke autoritær ledelsesstil, som gode måder at gå til holdspilstræningen. Men han pointerede også, hvor udfordrende det kan være i praksis, når man står med en skoleklasse med 28 børn, der skal spille sammen.

Hvordan man kan gøre holdspil mere inkluderede i praksis, havde Ph.d. studerende og rådgiver i Center for Center og Holdspil Pernille Guldager rigtig gode, praktiske bud på i sit oplæg: Hvordan kan holdspil baseret på fairplay bidrage til sundhedsfremme i folkeskolen? Gennem sit arbejde med sin Ph.d. afhandling har hun nemlig gennem en 8-ugers intervention på en københavnsk folkeskole har set, hvordan arbejdet med fairplay i holdspillet Ultimate Frisbee kan være med til at inkludere flere elever i den fysiske aktivitet. Pernille Guldager foreslår blandt andet at få børnene til at sætte ord på, hvad der fungerer i spillet. De kan også opmuntres til at rose hinanden for godt teamwork, fairplay og til for eksempel at give hinanden high fives.

Spil bolden

Rådgiver Ida Laurent sluttede rækken af oplæg af med at fortælle om, hvordan Spil bolden skal videreføres som Spil bolden 2.0. Hun viderebragte nogle af de gode erfaringer, der er opnået via forskningsprojektet. Erfaringerne skal nu bruges til at videreføre implementeringen af holdspilsforløb på forskellige skoler. Ida Laurent fortalte om de barrierer og succeser, som lærerene havde oplevet gennem projektet og satte blandt andet fokus på den forudtagethed, der kan eksistere, når man taler holdspil, og som er vigtig at tage i betragtning i implementeringsfasen.

Inkluderende holdspil allerede i børnehaven?

I løbet af oplæggene, blev der fremlagt forskellige spørgsmål, som deltagerne senere skulle diskuteres i eftermiddagens wokshops. Lina Johansen der er Playmaker i Idræts- & Fritidssekretariatet i Greve, deltog i netværksmødet. Hun synes, mødet bød på mange interessante perspektiver omkring inkluderende holdspil i skolen. Blandt andet hvordan det også kan bruges til at tale om fairplay, god opførsel og hvordan taler vi ordenligt til hinanden.

"Når der arbejdes med dette, er det måske endnu flere vil få gode oplevelser med flere aspekter af idræt, idet der arbejdes med tryghed og den mentale trivsel. En af deltagerne foreslog, at man allerede arbejder med inkluderende holdspil for de ældste børnehavebørn. Det synes jeg er en interessant tanke. Jeg tænker, at det er noget man eventuelt kan arbejde med, når børnene starter i 0. klasse. Eventuelt ved at uddanne de store folkeskoleelever til junioridrætsledere, som Dansk Skoleidræt kan hjælpe med." Hun fortsætter:

"Jeg blev også mindet om de mange logistiske udfordringer, der er på skoler i forbindelse med afvikling af forløb, vikardækning – nogle gange på grund af efter- videreuddannelse, som jo også er godt og vigtigt. Men det kan efterlade eleverne med andre voksne og give en fragmenteret hverdag. Der blev nævnt – ”co – teaching” – altså en form for mesterlærer, som jeg mener er en god, måske nok den bedste løsning. Men ressourcekrævende. Folkeskolen skriver om, hvordan det er svært at inkludere børn med særlige behov. Det er vigtigt at huske på, når vi samarbejder med skolen, der har en stærkt presset hverdag på mange parametre."