Bevægelse udenfor idrætstimen skal tilbyde noget andet – Københavns Universitet

Holdspil og Sundhed > Nyheder > 2018 > Bevægelse udenfor idræ...

27. februar 2018

Bevægelse udenfor idrætstimen skal tilbyde noget andet

Bevægelse i skolen

45 minutters bevægelse dagligt for alle klassetrin blev et krav med folkeskolereformen i 2014. Bevægelse som skal være med til at tilbyde eleverne noget andet end den fysiske aktivitet, der foregår i idrætstimen, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær for Dansk Skoleidræt. Vi har ringet op for at tage temperaturen på, hvordan det går med at integere reformkravet på skolerne, og hvilke barrierer der egentlig kan opstå, når lærerne skal løfte kravet om bevægelse udenfor idrætstimen?

Af Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at lærerne kan lægge fysisk aktivitet ind i fagundervisningen, det kan være en del af den understøttende undervisning og for eksempel ske i samarbejde med det lokale foreningsliv. Foto: Bo Kousgaard 

”Med reformen er det jo blevet et krav, men vi har egentlig været fortalere for det længe”, siger Bjørn Friis Neerfeldt. ”Bevægelse med eget formål, som supplement til idrætstimernes faglige bestemmelser, tilbyder eleverne noget andet.  Bevægelse hver dag er vigtigt, det er sjovt, og så giver det eleverne et afbræk i den lange – og ellers stillesiddende – skoledag."

The Big Why

Bjørn Friis Neerfeldt glædes over, at en stor del af landets skoler nu begynder at have indført bevægelse i skoledagen, men mener også, at tiden er kommet, hvor kravet om bevægelse skal tages mere alvorligt fra kommunalt hold og på skoleledelses-niveau. At den enkelte skole såvel som kommune spørger sig selv, hvad man som skole ønsker at opnå med den fysiske aktivitet, og overvejer grundigt, hvorfor man ønsker bevægelse i skoledagen, Bjørn Friis Neerfeldt finder det foruroligende, at der er ganske få kommuner, der har sat politiske mål for bevægelse i skolen. Han kalder det ’The Big Why’.

”Hvis ikke bevægelsen og effekterne af denne tages seriøst, kan indsatsen blive sporadisk. Eller måske opfattes det at lave organiseret fysisk aktivitet, som noget der hører til i idrætstimerne. Desuden kan det være meget forskelligt, og måske endda risikere at blive hovedløst, hvordan skolerne vælger at løse reformens krav om 45 minutters bevægelse."

Men det er netop vigtigt at skille tingene ad, mener Bjørn Friis Neerfeldt. Idrætsfaget skal anskues som et fag med egne faglige mål. Bevægelsen udenfor idrætstimen skal derfor også have sine egne definerede mål. Populationsanalyser fra Dansk Skoleidræt viser, at ansvaret i dag i høj grad ligger hos den enkelte lærer. Lærerene skal forstå formålet med bevægelse i løbet af skoledagen. Men det kan kræve et kompetenceløft at få alle med det sidste stykke.

Bjørn Friis Neerfeldt, Generalsekretær i Dansk Skoleidræt

”Organiseringen er meget vigtig. Der findes mange forskellige opfattelser af, hvad bevægelse er. Derfor skal den enkelte skole tage stilling til, hvordan de vil bruge bevægelse. Er det for eksempel med et trivselsfremmende, sundhedsfremmende eller måske et læringsfremmende sigte? Hvis man gør det, bliver det nemmere for lærerne at få integreret den fysiske aktivitet i hverdagen," siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Der kan være stor forskel på fortolkningen, mener Bjørn Friis Neerfeldt. For hvis én lærer hæfter sig ved at skulle skabe fysisk, sundhedsfremmende motion med højintens træning 45 minutter om dagen, kan det risikere at skabe mistrivsel og manglende motivation hos nogle elever. Derfor er det væsentligt at bevæge sig lidt væk fra det instrumentelle og i stedet finde ud af, hvad bevægelsen kan være med til at give rent kvalitativt. Bevægelse skal således i højere grad være et mål, man arbejder aktivt med at få udbytte af. Fremfor et kvantitativt krav om et bestemt antal minutters fysisk aktivitet, som bare skal opfyldes.

De ældre elever er ikke dovne

Bjørn Friis Neerfeldt lægger vægt på, at der er tale om en kulturændring, og at der i øvrigt kan være forskel på, hvordan bevægelse bør gribes an på de forskellige klassetrin. 

”Det er generelt nemmere at integrere bevægelse i de yngre elevers skoledag. Det skyldes ikke kun, at de ældre elever bliver fysisk dovne eller mister interessen for at bevæge sig. Det er lidt en myte. Det skyldes snarere, at de ældre elever har brug for at se et klart formål med aktiviteterne i forhold til det faglige, de stiller højere krav og vil involveres. Så det kan være mere ressourcekrævende at få udskolingen i gang. Det skal være meningsfuldt for de store elever."

Bjørn Friis Neerfeldt foreslår, udover den åbenlyse løsning, nemlig et større fokus på efteruddannelse af lærerne i udskolingen, at man fokuserer på elevinddragelse. Dansk Skoleidræt har for eksempel gode erfaringer med at uddanne elevråd på de ældre årgange til ’bevægelsesambassadører’. Et andet forslag er, at de ældre elever kan uddannes til at støtte yngre elever til fysisk aktivitet i trygge omgivelser for eksempel i form af aktive pauser. Sidstnævnte oplever Dansk Skoleidræt stor interesse for og efterspørgsel efter, og sidste år uddannede de hundredvis af skoler i indsatser, som netop tager udgangspunkt i relationen mellem store og små elever.”Bevægelse er ikke en entydig størrelse. Den skal nuanceres efter klassetrin og med forskelligartet efteruddannelse af lærerne," slår han fast.

Der er ikke evidens for at stillesiddende undersvisning virker

I løbet af det seneste skoleår har Dansk Skoleidræt efteruddannet lærere på hver anden skole i Danmark. Så der sker helt sikkert rigtig meget, siger Bjørn Friis Neerfeldt. Nu skal de sidste lige med. Han fortæller, at han ofte bliver spurgt til evidensbaserede undersøgelser om, hvordan bevægelse gavner i skolesammenhæng.  

”Dem er der jo efterhånden nogle stykker af, men jeg plejer alligevel lige, for at udfordre den traditionelle forståelse, at vende den om engang og spørge, om der modsat findes evidens for den gavnlige effekt af stillesiddende undervisning," fortæller Bjørn Friis Neerfeldt. Det handler om en kulturændring, og energien skal bruges på dette, mere end at diskutere evidens for brugen af bevægelse. Bevægelse, der struktureres meningsfuldt, har utvivlsomt en gavnlig positiv effekt på læring, sundhed og trivsel – og så skal vi heller ikke glemme den iboende værdi, som bevægelse har i sig selv. Bevægelsesglæde er slet og ret også et argument, mener han.

Sammen med TrygFonden har Dansk Skoleidræt udviklet et samlet program for læring, sundhed og trivsel, der skal få børn og unge til at bevæge sig mere og få sundere vaner – blandt andet gennem en aktiv skoledag. Programmet hedder ’Sunde børn bevæger skolen’ og kan findes på deres hjemmeside til inspiration. 

Bjørn Friis Neerfeldt slutter af med det, som ifølge ham selv er et hjertebarn:

"Det er vigtigt, at vi gør hinanden bevidste om det ansvar, vi alle står med. Skolen er den eneste arena, hvor vi har fat i alle børn og dermed har mulighed for at gøre en forskel for alle børn- også dem, der af den ene eller anden grund ikke kommer i idrætsforeningerne. I skolen findes alle de børn, som aldrig bliver foreningsaktive, eller har en ressourcestærk familie, som er rollemodeller i forhold til bevægelse. De børn skal vi gøre en forskel for, og derfor skal bevægelse i skoledagen have et motiverende og meningsfuldt sigte. Hver dag. For alle børn."