Fodbold styrker hjerte, muskelfunktion og knogler hos utrænede 70-årige – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Holdspil og Sundhed > Presse > Pressemeddelelser > Fodbold styrker hjerte...

04. juni 2014

Fodbold styrker hjerte, muskelfunktion og knogler hos utrænede 70-årige

Forskning

Bedstefædre kan have stor gavn af at spille fodbold. Kun fire måneders fodboldtræning giver markante forbedringer i kondition, muskelfunktion og knoglestyrke hos utrænede ældre mænd. Det viser ny forskning fra Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet.

I dag offentliggøres hele tre videnskabelige artikler om de trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold for 63-75 årige utrænede mænd. Artiklerne publiceres i det anerkendte tidsskrift ”Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports” og viser, at fodbold er en intens og alsidig træningsform, der på blot fire måneder giver en betydelig forbedring i fysisk form og arbejdskapacitet for ældre utrænede mænd og giver en række positive effekter på hjerte- og knoglesundhed.

Fodbold er også for utrænede ældre mænd

- Vores tidligere studier har vist at 70-årige mænd som har spillet fodbold hele deres liv har en balance og muskelfunktion på niveau med utrænede 30-åriges, men med denne undersøgelse er vi gået skridtet videre og har kortlagt effekterne af motionsfodbold for utrænede ældre mænd, siger forskningsleder Peter Krustrup, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

- Studiet viser at ældre utrænede mænd også kan spille fodbold og have stor gavn af det. Blot 4 måneders fodboldtræning fik konditallet til at stige med 15%, intervalarbejdsevnen med 43%, muskelfunktionen med 30% og knogletætheden i lårbensknoglerne med 2%, fortæller Peter Krustrup, og forsætter

- Med markante forbedringer i både fysisk form, hjertekredsløbssundhed, muskelfunktion og knoglestyrke i fodboldgruppen, må vi betegne fodbold som en intens, effektiv og alsidig træningsform - også for utrænede 70-årige mænd.

Intensiteten er høj og effekterne er imponerende

Ph.d-studerende Thomas Rostgaard Andersen har kortlagt intensiteten under fodboldtræning ved at videofilme, måle pulsfrekvens og udtage blod- og muskelprøver.

- Intensiteten var virkelig høj på fodboldbanen, selv da de ældre herrer var på banen for første gang i en menneskealder. Pulsfrekvensen var på 80-85% af maks-pulsen i gennemsnit og mælkesyreværdierne var lige så høje som når herrelandsholdet spiller i Parken. Dertil viste videoanalyserne at der er mange gentagelser af intense aktioner i form af hurtige løb, vendinger, driblinger, afleveringer og skud, fortæller Thomas Rostgaard Andersen, og forsætter

- Det er den afvekslende intensitet, de mange forskelligartede bevægelser og de høje pulsniveauer, der kan forklare de mange gavnlige effekter af motionsfodbold for utrænede ældre mænd.

Fodboldtræning giver ældre en lettere hverdag

- Det er interessant, at pulsen er så høj ved fodbold for utrænede bedstefædre, og det er forklaringen på de store effekter på konditallet og hjertefunktionen i fodboldgruppen, mens styrketræningsgruppen lå lavt i puls og ikke havde nogen forbedringer i kondital og hjertefunktion, siger Peter Krustrup.

- De mange intense aktioner under fodboldtræningen kan forklare, hvorfor der var en stigning i knogletæthed i lårbensknoglerne på 2% efter 4 måneder og mere end 5% efter 12 måneder.

I lighed med styrketræningsgruppen havde mændene i fodboldgruppen store forbedringer i muskelfunktion målt ved blandt andet ’rejse-sig-sætte-sig’ testen.

Dette er forbedringer, der ifølge Peter Krustrup kan betyde meget i dagligdagen. Når både fysisk form, muskelfunktion og knoglestyrke bliver bedre, er det en stor fordel. Dels kan disse ændringer bevirke en mindre risiko for fald og knoglebrud, dels giver det et stort overskud til både daglige gøremål og fysisk træning. Det at gå på trapper og at rejse sig fra en stol er langt lettere, og pulsen er markant lavere ved fx gang og cykling, slutter Peter Krustrup.

Om undersøgelsen

I træningsprojektet blev 27 utrænede mænd på 63-75 år efter lodtræning fordelt i en fodboldtræningsgruppe, en styrketræningsgruppe og en inaktiv kontrolgruppe. De to træningsgrupper trænede 2 gange 1 time om ugen i et helt år, og en omfattende testningsprotokol blev benyttet inden træningsstart og efter 4 og 12 måneder. Et stort forskerhold på Center for Holdspil og Sundhed, Gentofte Hospital, Syddansk Universitet samt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag undersøgelsen, som er anført af forskningsleder Peter Krustrup. Han har i 10 år undersøgt de sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold, men det er første gang at utrænede 70-årige er blevet undersøgt.


Mere information

Studierne publiceres i tre videnskabelige artikler: Schmidt et al. 2014, Helge et al. 2014 og Andersen et al. 2014. Et helt særnummer med 16 videnskabelige artikler fra Center for Holdspil og Sundhed bliver udgivet d. 19. juni, med Centerleder Jens Bangsbo og Peter Krustrup som hovedaktører, og i alt 63 forskere som bidragsydere.

Kontakt

Peter Krustrup, forskningsleder, Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Mail: pkrustrup@nexs.ku.dk - telefon: 21 16 15 30

Bo Kousgaard, Kommunikationsmedarbejder, Center for Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet. Mail: bok@science.ku.dk - telefon: 23 23 86 24