Fodbold Fitness afhandling giver ny viden om en sport i bevægelse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Holdspil og Sundhed > Nyheder > 2016 > Fodbold Fitness afhand...

12. maj 2016

Fodbold Fitness afhandling giver ny viden om en sport i bevægelse

Fem spørgsmål til forskeren

For nylig forsvarede Søren Bennike sin ph.d.-afhandling med titlen ”Fodbold Fitness – implementeringen af en ny fodboldkultur”. I den anledning har vi stillet ham fem spørgsmål om hans forskning og om hvad vi kan lære af den.

Søren Bennike (th) i samtale med repræsentanter for det nordirske fodboldforbund, der er intereresseret i at implementere det danske motionsfodboldkoncept Fodbold Fitness. Foto: DBU.

Søren Bennike har fulgt og analyseret implementeringen af motionsfodboldkonceptet ’Fodbold Fitness’ siden slutningen af 2012. Konceptet er udviklet i samarbejde mellem DBU og forskere ved Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet og tilbydes i dag i lidt over 300 ud af ca. 1600 danske fodboldklubber.

Fortæl om baggrunden for din forskning – hvorfor valgte du at undersøge implementering af Fodbold Fitness?

”Implementeringen af Fodbold Fitness er en særdeles illustrativ case, der kan belyse og undersøge de udviklings-, forandrings- og dertil tilhørende implementeringsprocesser der foregår i den frivilligt organiserede idræt netop nu. At blive klogere på disse har været et af forskningsprojektet primære mål.

Idrættens organisationer oplever et stigende pres på de økonomiske midler og danskernes idrætsvaner forandrer sig i en retning hvor sundhed og fleksibilitet synes afgørende. Flere danskere bliver fysiske aktive, men vælger ikke de tilbud idrætsforeninger har, hvorfor andelen af foreningsaktive synes stagneret. Fra mit perspektiv anskues Fodbold Fitness og implementeringen af selvsamme som en reaktion på disse forandringer, der er interessant at belyse og blive klogere på.

Sundhed og fleksibilitet er nøgleord i Fodbold Fitness, og understreger hvorfor casen er god. En kombination af disse to ord har tidligere tilhørt den kommercielle og selvorganiserede idræt. Men hvad sker der når disse introduceres i en særdeles stærk fodboldkultur? Det skaber nogle nye muligheder, men også nogle nye udfordringer. Og dem har jeg set nærmere på.”

Hvordan bidrager din forskning?

”Mit bidrag knytter sig bl.a. til de samfundsmæssige forandringer, der skitseres ovenfor. Velfærdssamfundet i dag har ikke samme økonomiske råderum som tidligere. Dette har betydning for den organiserede idræts position, der i løbet af en årrække har bevæget sig fra kulturpolitik til velfærdspolitik eller i hvert fald til en position, hvor disse to politiske sfærer er indbyrdes forbundet.

Søren Bennikes afhandling analyserer og diskuterer implementeringen af et initiativ (Fodbold Fitness), der er skabt oppefra og realiseres af frivillige fodboldklubber. Foto: Henriette Folkmann Hansen.

Idrætten har imidlertid altid været med til at løse velfærdsknyttede opgaver, men det har aldrig foregået så eksplicit som nu, hvor idrættens organisationer agerer velfærdspolitiske initiativtagere. Se blot på DBU’s nye slogan – ”en del af noget større”, hvilket tydeligt illustrerer at DBU tager et samfundsansvar, og samtidigt ønsker at tydeliggøre det. Et samfundsansvar, der bl.a. indebærer at tage hånd om danskernes sundhed. Disse forhold der præger den frivilligt organiserede idræt, er også at iagttage i andre lande, hvorfor dette forskningsprojekt og implementeringen af FF som case har international relevans og har international interesse.

Mit bidrag strækker sig over forhold der er væsentlige for den fortsatte forskning på området samt den praktiske organisering af foreningsidræt til anvendelse for stat, kommune, idrætsorganisation og idrætsforening. Og så bidrager den åbenlyst også til de aktører der arbejder med implementeringen af Fodbold Fitness. Jeg forholder mig ikke til om Fodbold Fitness er ”godt eller skidt”, ”rigtigt eller forkert”. Jeg analyserer og diskuterer implementeringen af et initiativ, der er skabt oppefra og realiseres af frivillige fodboldklubber. Fodbolden og dens rammer er i bevægelse og jeg bidrager med viden herom.”

Hvad er de væsentligste resultater af dit forskningsprojekt?

”Afhandlingen er delt op i 3 analysedele. Analysedel 1 ser på initiativet. Her er et væsentligt resultat, at Fodbold Fitness er et såkaldt ”stibrydende koncept”, der distancerer sig fra den form for fodbold som klubberne normalvis organiserer – ’fritidsfodbold’. At vi ser dette brud udfordrer implementeringen, eftersom fritidsfodboldens struktur og kultur er særdeles stærk. Fodbold Fitness er en ny forståelsesramme for den organiserede fodbold.

Analysedel 2 beskæftiger sig med implementeringen, fra ”top til bund”, hvor centrale implementeringsmæssige udfordringer udfoldes. I mine øjne er den største implementeringsmæssige udfordring det interorganisatoriske samarbejde der eksisterer mellem 3 implementeringsaktører – DBU, Lokalunioner og klubber, der hver især løser uundværlige opgaver. DBU designer Fodbold Fitness, Lokalunionerne operationaliserer det og klubberne realiserer det. I det samarbejde som fungerer sekventielt findes en lang række udfordringer, der bl.a. knytter sig forskellige organisatoriske strukturer, kulturer og interesser.

Analysedel 3 ser nærmere på den lokale implementering af Fodbold Fitness. Her er der flere interessante resultater. Jeg vil pointere det forhold, at ingen klubber forvalter Fodbold Fitness på samme måde, hvilket understreger, at selv om der er tale om et top-down initiativ, er der plads til bottom-up aktiviteter. Måden hvorpå den ”plads” udfyldes afhænger af klubbens institutionelle elementer og om der organiseres Fodbold Fitness for mænd eller Fodbold Fitness for kvinder. Fodbold Fitness for mænd har en tendens til at ligne den fritidsfodbold vi allerede kender, hvor Fodbold Fitness for kvinder markerer et stærkere brud.”

Hvilke råd vil du give til DBU og de fodboldklubber, der ønsker at igangsætte Fodbold Fitness?

”Som idrætssociolog der betragter Fodbold Fitness og implementeringsprocessen, vil jeg være tilbageholden med at fortælle hvordan DBU og fodboldklubber bør agere. Afhandlingen indeholder ikke anbefalinger som sådan, men min forskning peger alligevel på udfordringer og på fordele, som man bør tage bestik af.

Jeg vil give et par eksempler. Det er interessant at initiativet er ”plastisk”. Det skal forstås således, at det kan bøjes i en form der kan løse de udfordringer en given klub står overfor. Mangler klubben medlemmer, hvilket er en fremtrædende problemstilling i udkants-Danmark, så find ud af hvordan det kan matche de ønsker om organisering der eksisterer i lokalområdet. Hvis klubben mangler frivillige, så organiser Fodbold Fitness i en form, hvor det er målet at deltagerne involverer sig i klubben.

Dette er blot to eksempler, der samtidigt illustrerer at det er nødvendigt at der findes/skabes en lokal interesse. Ifølge den måde det danske idrætssystem er bygget op, kan DBU ikke diktere, at de danske fodboldklubber skal organisere Fodbold Fitness – interessen skal bære arbejdet.

"Fodbold Fitness bidrager positivt til klubmiljø og sociale aktiviteter samt forældremiljø. Altså forhold der må tænkes at være afgørende for klubbens primære interesser. Dette bør efter min mening fremhæves af DBU.

Søren Bennike

En spørgeskemaundersøgelse, vi har lavet, peger på, at klubbernes primære interesser er aktiviteter for klubbens eksisterende medlemmer og aktiviteter for børn og unge. Fodbold Fitness retter sig mod potentielle nye medlemmer og er for voksne, så jeg kan godt forstå hvis der findes en vis skepsis i klubberne. Ikke desto mindre peger endnu en spørgeskemaundersøgelse på, at Fodbold Fitness bidrager positivt til klubmiljø og sociale aktiviteter samt forældremiljø. Altså forhold der må tænkes at være afgørende for klubbens primære interesser. Dette bør efter min mening fremhæves af DBU.”

Hvordan ser fremtiden ud for nye, alternative former for klubaktiviteter?

”Jeg kan ikke spå om fremtiden, men det kan vise sig fordelagtigt for den organiserede fodbold, at forsøge at være fremadsynet og prøve noget nyt – og det skal forstås i lyset af en mulig kommerciel konkurrence fra ”for-profit” aktører, der vil tilbyde nye rammer for fodbold, og vil agere på de tidligere nævnte nøgleord - sundhed og fleksibilitet. Det er og bliver ikke nogen let implementeringsproces, og vil DBU optimere implementeringsarbejdet bør de se på implementeringsstrategien og tage hånd om en række af de udfordringer, som afhandlingen peger på.

En af dem er, at implementeringen af et nyt koncept som Fodbold Fitness bryder med en ellers traditionel og på sin vis fastlåst måde at organisere fodbold på. Det vil tage tid, og det vil kræve mange ressourcer. Her er det nødvendigt at være vedholdende, og ikke opgive, hvis de ønskede målsætninger ikke nås. Peter Drucker siger ”culture eats strategy for breakfast”, hvilket er ret så sigende for den implementeringsproces der foregår.

Det er dog vigtigt at understrege at mange klubber i en årrække har organiseret fleksibel fodboldtræning uden turneringsstruktur, dog uden en ”DBU-ramme” at placere det i. I disse tilfælde er det jo sådan set bare at sætte et Fodbold Fitness label på.”